Bæredygtighed & ISO 20121

Som den første AV-leverandør i Danmark, har AV Group Denmark opnået certificering i den globale bæredygtighedsstandard, ISO 20121

AV Group Denmark - første ISO 20121-certificerede AV-leverandør i Danmark

I AV Group Denmark tager vi bæredygtighed seriøst, og vi er stolte af at kunne offentliggøre, at vi den 26. juni 2025 er blevet certificeret i ISO 20121, standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen.

Hvad er ISO 20121?

ISO 20121 er den eneste globalt anerkendte bæredygtighedsstandard for møde- og eventbranchen og hjælper arrangører såvel som leverandører med at sætte og indfri bæredygtighedsmål med ambitiøse indsatser.

Standarden sikrer, at man kommer struktureret og dokumenteret omkring alle bæredygtighedens aspekter – altså både miljø og klima, sociale forhold og ansættelsesforhold og hvordan man driver en sund og ansvarlig virksomhed.

Certifikatet er en blåstempling af vores bæredygtighedsindsats, og vi er stolte af at være den første AV-leverandør i Danmark, der har opnået denne certificering. Indsatsen kommer i kølvandet på – og spiller direkte ind i mange andre tiltag som fx vores GDPR-compliance og den overenskomst, vi netop har tegnet med Dansk Metal.

Vi gør en reel forskel

Med vores ISO 20121-certificerede tilgang til bæredygtighed kan du være sikker på, at vi som leverandør har systemer på plads til at minimere miljøpåvirkning, styrke social ansvarlighed og til at drive vores virksomhed ansvarligt med blik for fremtidens udfordringer.

Vi har væsentlighedsvurderet vores udfordringer og muligheder og valgt at sætte strategisk og dokumenteret ind på de områder, der gør en reel forskel.

Se vores bæredygtighedsmål her.

Mission

Miljø & klima

Politik

Socialt ansvar & arbejdsstyrke

God virksomheds­ledelse og forvaltning

Hvad betyder certificeringen for kunder og samarbejdspartnere?

Når du vælger AV Group Denmark som din AV-partner, vælger du samtidig en leverandør, der har en strategisk og dokumenteret tilgang til bæredygtighed.

Vi er nemlig – som den eneste AV-leverandør i Danmark – certificeret efter den globale standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121.

Og det har flere fordele for dig som kunde og samarbejdspartner, hvis du ønsker at afvikle dit event på en mere ansvarlig måde – både når det gælder miljø, klima og sociale forhold.

Med ledelsesstandarden ISO 20121 arbejder vi nemlig struktureret og ambitiøst med bæredygtighed, så du ikke er i tvivl om, hvad du får – og hvad du ikke får.

Samme professionelle AV-løsninger

Der foregår rigtig meget godt i AV Group Denmark i disse dage - ikke mindst omkring bæredygtighed - men vi lover, at vores AV-løsninger og service er af samme høje kvalitet som altid - hvis ikke endnu højere.

Syn for sagen

Med ISO 20121 forpligter vi os til at arbejde transparent og dokumenteret med bæredygtighed. Derfor deler vi både ud af vores erfaringer, vores resultater og de udfordringer, vi møder undervejs, så du kan følge med.

Få en opsummering i vores bæredygtighedspolitik, eller dyk ned i vores specifikke mål i vores indsatsplan. Se vores bæredygtighedsmål her. Minimum én gang årligt rapporterer vi på målene i en bæredygtighedsrapport – første gang i juli 2026.


Anerkendt og brugt i hele verden

ISO 20121 er internationalt anerkendt og brugt i både nær og fjern af eventarrangører og -leverandører.

ISO 20121 lanceredes i 2012 og blev samme år anvendt til bl.a. at certificere organiseringen af det danske EU-formandskab samt til De Olympiske Lege i London – og til alle olympiader siden. ISO 20121 er brugt til COP21 og COP 26, af Wembley Stadion, World Sailing, Svenska Mässan & Gothia Towers samt i Danmark af Aalborg Kongres & Kultur Center, BellaGroup, Messe Center Herning og Copenhagen Event Company.

Kom i godt selskab

Når du arbejder med en ISO 20121-certificeret leverandør, signalerer du, at du prioriterer bæredygtighed – både miljømæssigt, socialt og økonomisk og at dit arrangement tager ansvar og bidrager positivt til samfund og klima.

Det kan forbedre din virksomheds image over for kunder, investorer og i medier.

Vi taler samme sprog

Når vi arbejder med ISO 20121, arbejder vi allerede med mange af de principper, som bliver rapporteringspligtige for store virksomheder som fx ESG-rapportering*.

Vi er derfor klar til at spille ind i jeres bæredygtighedsarbejde, fx med CO2-rapporter eller dokumentation for, hvordan vi overholder relevante miljø- og arbejdslove.

Andet end klima og miljø

Med ISO 20121 favner vi alle bæredygtighedens aspekter og tager stilling til både miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse.

Alt sammen forhold, der er vigtige at forholde sig til, når man arbejder i event- og mødebranchen.

At ISO 20121 desuden er skræddersyet til vores branche, gjorde det nemt at vælge denne standard frem for eksempelvis ISO 14001, der alene fokuserer på miljørelaterede forhold og er for alle brancher.

Bæredygtighedsmål som er til at få øje på

I AV Group Denmark skaber vi unikke audiovisuelle oplevelser, der inspirerer og huskes. Fundamentet i vores forretningsmodel er bygget op omkring udlejning, og cirkularitet er dybt forankret i vores DNA. Med ledelsesstandarden ISO 20121 som afsæt, driver vi en ansvarlig virksomhed og arbejder struktureret, målbart og transparent med bæredygtighed.

I vores bæredygtighedsmålsætning forholder vi os til hele ESG-spektret, men med et særligt fokus på at sikre gode arbejdsforhold og sikkerhed for såvel fastansatte som freelancere samt at måle og reducere vores klima- og miljøaftryk.

Vores bæredygtighedsmål er defineret under tre overskrifter: Socialt ansvar og arbejdsstyrke, klima og miljø samt god virksomhedsledelse og forvaltning.

Socialt ansvar og arbejdsstyrke

Det overordnede mål er at højne niveauet i branchen generelt, at sikre at AV Group Denmark’s arbejdsstyrke får mulighed for at udvikle sig samt at sikre et bedre arbejdsmiljø og vidensniveau i organisationen.

Med ønsket om at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, fair lønninger, efteruddannelse m.m. har vi i 2025 – som den første danske AV-leverandør – tegnet overenskomst. Som led i dette har alle ansatte mulighed for to ugers opkvalificering af viden og kompetencer årligt. Vi har desuden etableret et vidensløft-program for faste freelancere ligesom vi altid har fire elever tilknyttet fra landets erhvervsskoler.

God virksomhedsledelse og forvaltning

Vi er GDPR-compliant, hvilket betyder, at vores kunder og samarbejdspartnere kan være sikre på, at vi håndterer deres data med største omhu og ansvarlighed.

Vi har etableret en proces for løbende lovovervågning relateret til de love, vi er underlagt for at sikre, at vi overholder al relevant lovgivning.

Vi har etableret et CRM-system, der skal sikre os bedre kundeindsigt – også relateret til bæredygtighedskrav og forventninger. Vi forpligter os til at kommunikere gennemsigtigt og rettidigt om vores bæredygtighedsarbejde og sikre løbende forbedring.

Miljø og klima

Vi arbejder strategisk og dokumenteret med at nedbringe e-affald for at reducere vores miljø- og klimaaftryk. Målet er, at vi senest i 2030 har sikret, at 90 % af vores udtjente udstyr enten videresælges, doneres eller genanvendes.

Vi måler og dokumenterer desuden vores CO2e-aftryk, relateret til udledning i forbindelse med egen transport af AV-løsninger, på projektbasis med henblik på at etablere en baseline for en CO2e-reduktion.

AVGroup Favicon White

Referencer

all-in-one services til events

Vore services er tilpasset individuelle behov for skalering, når der kræves lidt ekstra udstyr og mandskab til arrangementerne.

AV & Teknik

Vi har det rigtige udstyr og de nødvendige kompetencer, der sikrer optimal driftstabilitet.

Projektledelse

Der kan være mange bolde i luften under afvikling af større møder og events – den klarer vi!

Studier

Vi har bygget to professionelle studier, som kan danne de perfekte rammer om jeres næste event.

Venue service

Vi sikrer en høj kvalitet af driftssikker og brugervenlig teknologi til møder og events.

3D visualisering

Vi laver 3D visualiseringer ud fra de aktuelle behov for teknik & publikumsfaciliteter.

Dryhire

Står du selv for opstilling og afvikling, kan du leje udstyr hos os – uanset størrelse.