AV Group Denmark tegner overenskomst med Dansk Metal!
Hos AV Group Denmark har vi taget et historisk skridt og som de første i AV-branchen indgået en officiel overenskomst med Dansk Metal! 🤝
Selvom de større aktører i branchen generelt arbejder under overenskomstlignende forhold, har vi valgt at gå hele vejen for at sikre vores medarbejdere de bedste og mest trygge vilkår.
Denne aftale giver ikke kun sikkerhed for vores medarbejdere, men skaber også endnu større tryghed og tillid for vores kunder.
Vi ønsker at sætte en ny standard i branchen og vise, at ansvarlighed og høj kvalitet går hånd i hånd.
En stor tak til Tim Abild fra Dansk Metal for det stærke og konstruktive samarbejde, der har gjort denne aftale mulig.
Samtidig ønsker vi et varmt tillykke til vores nyvalgte tillidsrepræsentant, Mikkel Schou Halberstadt! 🎉
Vi glæder os til samarbejdet med Mikkel, som allerede har vist stort engagement i at repræsentere vores dygtige medarbejdere.
Dette skridt er en del af vores løbende udvikling som virksomhed. Vi er nu også blevet medlem af Dansk Industri, samtidig med at vi fortsat er aktive i Dansk Erhverv.
Vi er desuden fuldt GDPR Compliant og arbejder målrettet på at opnå ISO 20121-certificeringen – den globale standard for bæredygtighed i eventbranchen. 🌍✨
Hos AV Group Denmark er vi stolte af at gå foran i AV-branchen med stærke værdier, ansvarlighed og en vision om en bæredygtig fremtid for både medarbejdere og kunder.
Vi skaber unikke audiovisuelle oplevelser, der inspirerer og huskes.