Danske Bank personalefest

Danske Bank havde inviteret 1.800 medarbejdere til fest lørdag den 7. maj i Messecenter Fredericia. AV Group havde fået til opgave at designe og levere en komplet AV-pakke med kameraproduktion, lys, lyd og scene, hvor ni runde LED skærme med LED-strips sammen Søren Peglaus lysdesign udgjorde de centrale elementer i scenografien. Hertil kom fem skærme med live video fra scenen.

Lise Bostrup var konferencier og solist og den øvrige musikalske underholdning blev leveret af Dizzy Mizz Lizzy og Festmaskinen med Sanne Salomonsen. IDEA Nordic supplerede med stort og flot danseshow til fem dansescener – hvoraf de tre havde indbygget blæser i gulvet.

Martin Keller fra Danske Bank og Flexevent stod for organisering af arrangementet.

AV Group Denmark: Først i Danmark med international bæredygtigheds­certificering, ISO 20121

Som den første AV-leverandør i Danmark har AV Group Denmark opnået certificering i den globale bæredygtighedsstandard, ISO 20121. En standard, der kræver, at vi forholder os strategisk og dokumenteret til bæredygtighed i bred forstand. Altså både til miljø og klima, til sociale forhold og ansættelsesforhold og til hvordan man driver en sund og ansvarlig virksomhed. Læs mere.